Lagersalg og 2. sortering
WAUW design andensorteringssalg
Hvert år den første fredag og lørdag i november holdes der andensorteringssalg i værkstedsbutikken på Willemoesgade 13 på Østerbro. Til lagersalget sælges der ud af udgåede varer, kollektions- og farveprøver samt produkter med mindre skønhedsfejl. Disse kan eksempelvis være en lidt skæv kant, glasurfejl mv.
Lagersalget er altid efter først-til-mølle-princippet. For at imødekomme jer, der ikke fysisk kan lægge vejen forbi Willemoesgade 13, så lægger vi resterende lagersalgsvarer herind på webshoppen under Udsalg.
Gør et kup i butikken
I værkstedsbutikken står der altid et par kasser med andensorteringsvarer, så du har mulighed for at gøre et kup og købe keramik med småfejl til stærkt nedsatte priser. Vær opmærksom på at andensorteringsvarer købt i butikken ikke kan byttes.
Der kan betales med betalingskort og kontant i værkstedsbutikken.
Hold dig opdateret om Lagersalg via Nyhedsbrevet. Tilmeld dig herunder.