Rutile
Urtepotteserien Rutile er potteskjulere. Denne serie er helt usædvanligt blevet til som glasur først. Glasuren er én af de skønne foræringer, man af og til får i dette fag med udvikling af glasurer. Jeg var i gang med at udvikle glasur til nogle stelvarer, jeg arbejdede på glasurer der skulle signalere himmel og hav i én glasur. Ud af de mange tests kom der pludselig en glasur der var mat og meleret i de fantastiske grønne mos og skovagtige farver. Hvilket undrede mig, da jeg udviklede blanke glasurer. Jeg fandt så ud af at jeg havde glemt én ingrediens og dermed en foræring til senere brug.
Glasuren var nu lagt i glasurbiblioteket og prøven sat op på den fysiske glasurvæg. En gave havde jeg fået, som jeg ville gemme til det helt rigtige produkt.
På den måde blev Rutile serien til. Jeg synes de dybe grønne nuancer, i den melerede matte overflade giver gode associationer til planter, skov og bevoksning.