Crystal
Crystal-glasuren er et fortryllende bekendtskab, den fascinerer, glimter og stjæler billedet med al sin 'glossyness'. Tilblivelsen af krystallerne er en kombination af materialet & ingredienserne i glasuren samt temperaturen i brændingen. Nogle af ingredienserne tiltrækkes af hinanden ved særlige temperaturer og derved vokser krystallerne frem i overfladen. Jeg styrer temperaturskiftene i brændingen og dermed former jeg krystallerne. Jeg kan styre form, størrelse og farve, men hvor og hvor mange der kommer - det er et sammenspil mellem porcelænet og glasuren.
Crystal glasuren er en 'vanskelig ven' der er meget sensitiv i forhold til varme, tykkelse og sikkert også vejrforhold - der er altid udfordringer med en Crystal glasur, hvilket gør at det er yderst spændende at åbne en ovn - hver gang også efter mere end 10 år.
Her på siden kan du se og købe en række af WAUW designs Crystal-vaser. Det er dog ikke alle varianter, der er online, men hele sortimentet kan ses i butikken på Willemoesgade 13 i København. Du er naturligvis også altid velkommen til at skrive en forespørgsel på info@wauw-design.dk.